Medlem i Falcon

Velkommen til Danmarks største basketfamilie – og vi er glade for at du er med.

Når du er en del af Falconfamilien forpligter det. Både for os som klub og dig som medlem.

Derfor har vi samlet alt, hvad du har brug for at vide om det at være medlem i Falcon. Lige fra tilmelding og kontingentoplysninger til forældres rolle.

Hvordan bliver man medlem?

  • Skal du tilmelde et barn så kig efter fødselsårgang. U efterfulgt at et tal betyder at man er under den alder tallet indikerer. Fx. er dit barn 7 år, skal det spille U8.
  • Nedenfor kan du se en oversigt over alle vores hold samt link til holdtilmelding. Kan du se, at der er ledige pladser på holdet, kan du tilmelde dig/dit barn. Du vil herefter blive bedt om at oprette en profil.
  • Ved tilmelding til hold, vil du blive opkrævet betaling af kontingent justeret ud fra, hvor langt vi er i den gældende sæson.

Hvad hvis der står, at der er venteliste på holdet?

  • Hvis du kan se, at der er venteliste på dette hold, kan du sætte dit barn på denne liste, og du vil blive kontaktet så snart, der er plads.
  • Vi holder løbende øje med antallet af kommende medlemmer på venteliste, og opretter ekstra hold, såfremt der er nok tilmeldte og kapacitet.

Kan man komme til prøvetræning?

  • Nej. I Falcon er vi rigtig mange medlemmer, hvorfor der kan forekomme ventelister på flere af vores hold. For at undgå en situation, hvor dit barn har været til prøvetræning og rigtig gerne vil spille, og der så ikke er plads på holdet, beder vi dig tilmelde dit barn det enkelte hold, inden I møder op til træning.

Hvad hvis det alligevel ikke er noget for mit barn?

  • Så får du kontingentet retur, hvis du melder dit barn ud igen indenfor en måned. Betragt det som en måneds prøvetid.

Hvad skal man have med til træning?

  • Til hver træning skal du huske at medbringe praktisk tøj, dvs. indendørs sko, t-shirt og shorts. Med andre ord tøj du kan bevæge dig i, og som ikke generer dig, når du skal løbe hurtigt, drible eller skyde.
  • Desuden skal du medbringe en drikkedunk, da vi indlægger vandpauser undervejs. Det kan også være en god idé at tage lidt mad med (f.eks. en rugbrødsmad) til enten før eller efter træning, da man godt kan blive sulten af at løbe rundt og være aktiv.

Hvor træner man henne?

Udover Bülowsvejhallen, Falkonergårdens Gymnasium og Hermeshallen træner vi i gymnastiksalene på skolerne på Ny Hollændervej, Bülowsvej, og Nyelandsvej.

Bülowsvejshallen
Bülowsvej 34
1870 Frederiksberg C

Hermeshallen
Steenwinkelsvej 19
1966 Frederiksberg C

Skolen på Nyelandsvej
Nyelandsvej 23
2000 Frederiksberg

Ny Hollænderskolen
Hollændervej 3
1855 Frederiksberg C

Må jeg være tilstede under mit barns træning?

  • Som udgangspunkt ser vi gerne, at du opholder dig andetsteds end i selve hallen, hvor dit barn træner. Trænerne har erfaret, at træningen går rigtig godt, når forældrene ikke er til stede – til tider faktisk endnu bedre.
  • Måske er du assistenttræner på holdet, og så er du selvfølgelig velkommen til at blive og hjælpe med øvelserne.
  • Til træningen for de yngste, kan du være med i starten og hjælpe, hvis dit barn har brug for det. Specielt for de yngste under 5 år, kan der være behov for, at far eller mor er lidt med, indtil man føler sig tryg.

Hvad forventes ellers af mig som forælder?

  • Falcon er en forening baseret på frivillig arbejdskraft. Vi sætter derfor stor pris på dig som forælder, og de ting du gerne vil bidrage med. Ønsker du at støtte op om dit barns fritidsaktivitet og Falcon generelt, kan du kontakte vores frivilligansvarlig Nicola Hagen nicola@falconbasket.dk eller hold øje med ledige frivilligposter. Vi kan altid finde noget til dig og vi vil i nyhedsbrevene anmode om hjælp til diverse aktiviteter.

 DE 10 FORÆLDREBUD I FALCON

  1. Tag aktiv del i dit barns træning og kamp
    Dit barn sætter pris på det
    Forældre fra U10 og ældre bør ikke befinde sig i hallen under træning, medmindre de deltager aktivt i træningen
  2. Giv opmuntring til ALLE spillere under kamp
    Ikke bare dit eget barn
  3. Giv opmuntring i både med- og modgang
    Giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik
  4. Respekter trænerens beslutninger
    Vær positiv og støttende
    Forsøg ikke at påvirke træneren under træning og kamp
  5. Respekter dommerens beslutninger
    Se på dommeren som en vejleder og kritiser ikke hans/hendes afgørelser
  6. Skab god stemning ved de barns kampe
    Vær med til at skabe de bedste rammer for at dit barn kan få en masse gode oplevelser med basketball
  7. Spørg om kampen var spændende og sjov
    Ikke om resultatet
  8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr
    Overdriv ikke
  9. Bak op om holdets og klubbens arbejde
    Din indsats bliver værdsat, ikke mindst af dit barn
  10. Husk på, at det er din barn som spiller basketball
    Det er ikke dig!

Hvordan kommunikerer vi med træneren og holdlederen?

Hver hold har sin egen side, hvor du kan finde nyttig information om præcis det hold. Holdoversigt

Hvad koster det at træne i Falcon?

Priserne for en sæson kan du sen nedenfor, for det variere lidt alt efter hold type. En sæson i Falcon starter i august og slutter i juni.

HoldPris pr. sæsonTilmelding
U4/Nano Mix hold600 kr.Se hold - klik her >>
U5/U6 - Drenge600 kr.
U5/U6 - Pige600 kr.
U7/U8 - Drenge750 kr.
U7/U8 - Pige750 kr.Se hold - klik her >>
U10 - Drenge900 kr.
U10 - Pige900 kr.
U12 - Drenge1.000 kr.
U12 - Pige1.000 kr.
U14-U23 - Drenge1.050 kr.
U14-U23 - Pige1.050 kr.
Herrer - Elite1.100 kr.
Herrer - 2. division1.100 kr.
Herrer - Under 2. division975 kr.
Herrer 5 (tidl. H3)700 kr.
Damer - Elite1.100 kr.
Damer - 1. division1.100 kr.
Damer - Under 1. division975 kr.
Falbas Herrer975 kr.
Falbas Damer975 kr.
Motionisterne - Mix hold975 kr.
Ikke turneringsdeltagende sekundahold700 kr.
Passive medlemmer975 kr.